Sådan tæmmer du dit krusede hår

Krusende hår

Kruset hår kan være irriterende – rigtig irriterende. Og fugtigt vejr kan være et mareridt, hvis man har kruset hår – især hvis man er på vej til fest eller til et vigtigt møde. Heldigvis er der nogle ting, du kan gøre for at mindske det krusede hår, og vi giver dig i denne artikel nogle tips til, hvad du kan gøre. Vi beskriver også, hvad årsagen til det krusede hår egentlig er.

Dit hår mangler masser af fugt

Kruset hår kan faktisk opstå som følge af udtørret hår. Når dit hår bliver for tørt, mister det protein og fedt, og dine hårstrå begynder at krølle for at opfange fugt. For at komme dit tørre hår til livs og tilføre dit hår en sund fugtbalance, må du indføre en række strenge krav og nogle lækre beauty-vaner.

Behandl dit hår nænsomt

En god ide kan være at vælge en shampoo, der er uden silikone. Silikone kan lægge sig som en hinde om dit hår og forhindre, at andre fugtighedsprodukter kan trænge ind. I sig selv kan silikone også udtørre håret, så vælg en silikonefri shampoo. Et godt udgangspunkt, udover at vælge den silikonefri shampoo, er også at skære ned på hårvaskene. Prøv at se, om du kan komme ned på et par gange om ugen, og når du så vasker hår, så undgå alt for varmt vand – det udtørrer nemlig også. Dit hår skal desuden helst tørre af sig selv – hårde gnubbeture med håndklædet er absolut no-go, og både føntørrer og glattejern skal lægges på hylden – så vidt muligt i hvert fald.

Forkæl dig selv

Udover dette kan du med fordel prøve at anvende en hårmaske et par gange om ugen, samtidig med at du vælger en shampoo mod tørt hår. Gør det til en rutine, at du et par gange om ugen forkæler dig selv med lækre produkter – det gør det sommetider lettere at huske. Husk også at anvende balsam på daglig basis. Dit hår har brug for al den fugt, det kan komme i nærheden af. Andre produkter, du bør anskaffe dig, er en hår-serum og en hårolie. Hårolien kan du også komme i spidserne om aftenen, inden du skal sove, så dit hår er gennemfugtet dagen efter.

Børst dit hår rigtigt

Har du krøller eller kruset hår, kan det faktisk være en god ide at børste dit hår, mens det stadig er fugtigt. På den måde kommer der mere kontrol over håret, og børsten har en let glattende effekt. Du skal dog huske at børste dit hår meget nænsomt, og en bredtandet kam kan være et godt redskab. Hvem med krøller eller kruset hår kender ikke til det at have ladet håret lufttørre for derefter at børste det – og voila, så står håret ud i en ordentlig manke.

Accepter dit krusede hår

Følger du ovenstående tips, er der en god mulighed for, at du kan komme dit krusede hår til livs. Hvis du er født med en meget kruset hårtype eller krøllet hår, er det dog sommetider sådan, at du blot må acceptere dit hår eller vælge en frisure, hvor det ikke kommer så meget til udtryk.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *