Sådan får du en renere hud

Face cream

Huden skal passes og rengøres hver morgen og aften, hvis du gerne vil have en strålende sund hud. Huden tager dagligt imod mange knubs fra både vind og vejr, forurening, bakterier samt kemiske stoffer fra make-up. Vi giver dig i denne artikel en række gode råd til, hvordan du kan få en sundere hud.

Rens dit ansigt hver morgen og fugt huden

Første skridt mod renere hud er at få en daglig rutine op at køre, hvor du rengør din hud hver morgen og aften. Om natten sveder du, og der findes mange bakterier på din hovedpude, som kan tilstoppe porerne i dit ansigt. Derfor er det vigtigt at rense disse urenheder af, inden du smører dit ansigt med en god creme. En god ansigtscreme hjælper dit ansigt mod at tørre ud og kan også afhjælpe de første tegn på rynker. En ansigtscreme med solfaktor 15 beskytter også dit ansigt mod farlige UV-stråler, som også giver rynker. Du skal også sørge for at vælge hudplejeprodukter, der passer til din hudtype, for vælger du hudplejeprodukter, som ikke passer til din hudtype, vil din hud reagere uhensigtsmæssigt, og du vil opleve at få uren hud af det, da din hud slår ud.

Kombiner en ansigtscreme og en olie

Anvender du en ansigtscreme dagligt, vil du undgå at få tør hud. Du kan også med fordel anvende en ansigtsolie henover vinterhalvåret, hvor den kolde luft tager hårdt på huden og tørrer den ud. Mange tror fejlagtigt, at de får fedtet hud af at bruge ansigtsolie, men det gør man faktisk ikke. Tværtimod får man en dejlig blød og gennemfugtet hud.

Vask dit ansigt rent for forurening

Mange tænker slet ikke over det, men i løbet af dagen bliver ens ansigt udsat for lidt af hvert. Når du går en tur ned ad gaden, bliver du udsat for bilos og forurening, som sætter sig i dit ansigt. Bilos indeholder en masse stoffer, der er skadelige, og du bør derfor altid vaske og rense dit ansigt hver aften – også selvom du ikke har haft make-up på i løbet af dagen. Din hud regenerer sig selv om natten, når du sover, og er din hud fyldt med mikroskopisk skidt og bilos, vil din hud med tiden se mere trist og grå ud.

En god renserutine

En god renserutine om aftenen kan være at fjerne din øjenmakeup med makeupfjerner og derefter skylle dit ansigt med vand. For varmt vand udtørrer dit ansigt. Vask herefter dit fugtige ansigt med en face gel, der opløser alle urenheder og samtidig plejer din hud. Skyl dit ansigt rent for face gel, og anvend dernæst enten en face mist, som du sprøjter i ansigtet, eller en toner, som du fugter en vatrondel med og fordeler i ansigtet. Til slut skal du smøre dit ansigt ind i en god creme eller både creme og olie. Et sidste tip er at anvende en lille creme-spatel, hvis du har en creme i en krukke. På den måde undgår du, at dine fingre kommer ned i krukken og spreder bakterier til resten af cremen.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *