5 tips til indretning af et moderne og funktionelt kontor  

Kontor

Motiverer dit kontor dig ikke til at arbejde, fordi det er rodet og kedeligt? Læs med her og få 5 gode tips til, hvordan du nemt kan skabe et funktionelt og stilfuldt kontor.

Funktionelt og smart skrivebord  

En af de vigtigste forudsætninger for at du kan udnytte dit kontor som en arbejdsplads, er selvfølgelig, at du har et funktionelt skrivebord, som passer til dig og dine behov. Hæve/sænkeborde er praktiske til dette formål, men er ofte ikke særlig stilfulde, og tilmed også ofte rigtig dyre. Dette er dog ikke altid tilfældet, og på denne hjemmeside kan du finde et stort udvalg af brugte hæve/sænkeborde i mange forskellige varianter, som er blevet istandsat. Der er altså stor sandsynlighed for, at der er et bord, som passer til den stil, du gerne vil have på dit kontor. Vælg gerne et så stort bord som muligt, så der er masser af plads til at udfolde dit arbejde.

Foren design og komfort  

Til et skrivebord hører selvfølgelig en stol. Her kan du med fordel vælge en kontorstol, da disse er lavet af solidt håndværk og giver ekstra god komfort. En sådan stol kan dog sagtens samtidig være moderne af udseende, så den pynter på dit kontor. Komforten er selvfølgelig det vigtigste, men hvis du vil have et stilfuldt kontor, er det også væsentligt, at du tænker over stolens udseende, så den tilfører stil til kontoret i stedet for det modsatte. Har du plads til det, kan du med fordel tilføje en lænestol til værelset, for denne er ikke blot komfortabel at sidde i, men giver også charme til rummet og er dekorativ at se på. En lænestol vil også gøre, at du ikke bare kan udnytte kontoret til arbejde; du kan også bruge kontoret som et sted, hvor du kan trække dig tilbage fra den travle hverdag og fordybe dig i en god bog.

Sjove lamper  

For at udnytte rummet mest muligt er det vigtigt, at der er god belysning. En skrivebordslampe er et godt middel til at opnå dette, fordi du med en sådan lampe har mulighed for at stille skarpt på de ting, du sidder ved bordet og arbejder med. Vælg gerne en lampe med et sjovt og kreativt udseende, så den ikke bare er funktionel, men også bringer charme og personlighed til kontoret.

Dekorativ og smart opbevaring  

Du kender helt sikkert synet af et skrivebord tildækket af arbejdspapirer, regninger og andre løse papirark; noget, som overhovedet ikke motiverer dig til at sætte dig ved bordet og arbejde. Derfor er det nødvendigt at have rigeligt med opbevaringsmuligheder, så du nemt kan gemme alle disse ting, som let skaber rod, væk. Vælg gerne løsninger, som er praktiske, men som samtidig bidrager til udsmykningen af rummet. Der kan således finde et hav af opbevaringsbokse med flotte motiver og mønstre, eller du kan hænge hylder op, hvorpå du ikke blot kan placere dine bøger, men også dekorere med små og søde nipsting.

Dekorer dit kontor  

Det er vigtigt, at dit kontor er praktisk, men derfor behøver det ikke være kedeligt. Hæng ting på væggene og tilføj personlighed til rummet. Det kan eksempelvis være et ur, et billede eller noget helt tredje. Tilføj også gerne planter til rummet, da disse skaber hygge og liv til dit kontor, ligesom de bidrager til et mere farverigt rum. Placer gerne lysestager eller vaser i vindueskarmen eller på hylder, da disse er gode til at bidrage til den hyggelige stemning på dit kontor.  

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *